Listonic
Listonic er meget mere end blot en vederlagsfri indkøbslisteapp på din smartphone – den har bl.a. hurtig og intuitiv administration af listen, budgetstyring og adgang til butikkers aktuelle kampagner. På baggrund af tidligere indkøb foreslår appen også yderligere varer og udarbejder lister, der kan deles med andre brugere. Appudviklerne havde besluttet helt fra start at bruge Android. "Det gør vores liv lettere at udvikle appen i Android, da platformen er hurtig, effektiv og har et bedre og mere åbent distributionssystem end konkurrenterne," siger Filip Miłoszewski, virksomhedens medstifter. Udviklerne af Listonic har med tiden lært at håndtere udfordringerne ved fragmenteringen i Androids økosystem. Android er nu deres primære platform og giver virksomheden en række forskellige brugsfærdige løsninger, værktøjer og teknisk support. Listonics popularitet viser sig tydeligt ved, at appen er blevet downloadet næsten en million gange, og indholdsbedømmelsen i Google Play er steget fra 4,1 til 4,8 inden for de seneste 12 måneder. Og takket være en strategi for en meget hurtig udvikling lykkedes det virksomheden at skabe varemærkebevidsthed og komme ind på markedet før konkurrenterne.
Udvikling i Android gør vores liv lettere, da platformen er hurtig og effektiv og har et bedre og hurtigere distributionssystem end konkurrenternes.Filip Miłoszewski, medejer og Product Manager i Listonic
Listonic
Takket være Androids effektivitet og åbenhed kunne Listonic lancere sin indkøbslisteapp før konkurrenterne, og appen er siden blevet downloadet næsten en million gange.