BlaBlaCar
Da grundlæggeren af BlaBlaCar, Frédéric Mazzella, skulle hjem til jul, men var for sent ude med at booke togbilletter, tilbød hans søster at køre ham fra Paris til deres barndomshjem 500 kilometer væk. På denne tur slog det ham, hvor mange biler der kørte rundt med kun én person i bilen. "Der var tusindvis af ledige sæder – ikke i togene, men i bilerne," siger han. Det startede en idé, der nu er ved at ændre måden, folk over hele verden rejser på. BlaBlaCar, der nu har 35 millioner medlemmer i 22 lande, er verdens største fællesskab for samkørsel, hvor folk kan komme i kontakt med bilister, der skal samme vej som dem selv, hvorefter de deler udgifterne til turen. BlaBlaCar er vokset på grund af den konstante innovation. Og i og med at virksomheden var den første af sin slags til mobilenheder og havde udviklet appen i Android, kunne virksomheden lettere tilpasse sig brugernes behov og nå ud til flere kunder. "Vores medlemmer bruger Android, især på udviklingsmarkederne, hvilket har været en hjælp for os, da vi lancerede appen i lande som f.eks. Indien, Brasilien, Tyrkiet og Rusland," fortæller produktchef Frédéric Dermer. Androids åbenhed har gjort det lettere for BlaBlaCar at strømline udviklingsprocessen, så brugeroplevelsen først og fremmest kunne prioriteres. "Hvis hver enhed havde sit eget operativsystem, ville vi være nødt til at afsætte ufatteligt meget tid til udviklingen af hver enkelt," siger Verena Butt d'Espous, leder af virksomhedskommunikation. "Android gør det lettere for os at fokusere på at gøre brugeroplevelsen bedre, skabe innovative funktioner og større værdi for vores medlemmer." BlaBlaCars mål er at gøre hver eneste bil ude på vejene til medlem af BlaBlaCar, og med Android som samarbejdspartner vil virksomheden fortsætte med at udvikle nytænkende produkter. "Da vi begyndte, var samkørsel ikke noget, man kendte til som en rejsemulighed. Vi giver folk, der ellers aldrig ville have mødtes, mulighed for at komme i kontakt med hinanden og dele en god oplevelse, mens de rejser sammen," konkluderer Verena.
Android hjælper os med at fokusere på at gøre brugeroplevelsen bedre og skabe innovative funktioner og større værdi for vores medlemmer.Verena Butt d'Espous, Head of Corporate Communications, BlaBlaCar
BlaBlaCar
Med 35 millioner medlemmer i 22 lande er BlaBlaCar verdens største fællesskab for samkørsel, og Android er kernen i virksomhedens succes.