Når du skifter fra en iPhone til en ny Android, kan du sagtens få dine iMessage- og WhatsApp-chatsamtaler med dig. Du kan sikkert kopiere og overføre alle dine beskeder og WhatsApp-beskeder til din nye telefon, og det betyder, at du kan føle dig mere tryg, når du skifter til Android. Når du har skiftet, kan du straks få adgang til fordelene ved at bruge Google Beskeder, herunder smarte handlinger, RCS-beskeder og E2E-kryptering.
Overfør nemt beskeder til din nye Android-telefon
Android gør det nemt at overføre beskeder til din nye telefon. Med bare nogle få trin kan du konfigurere din nye Android-telefon og kopiere beskeder og andre data fra din iPhone.
- Tænd din nye Android-telefon.
- Når du bliver bedt om det, skal du forbinde din nye Android-telefon til din gamle iPhone med dit Lightning til USB-C-kabel. Hvis du har en ældre iPhone, skal du muligvis bruge en USB-A til USB-C-adapter. Vær opmærksom på, at beskeder, apps og andre udvalgte data kun kan overføres med et kabel og ikke via Wi-Fi.
- Følg vejledningen, og vælg de data, du vil kopiere til din nye Android, bl.a. beskeder. Du vil ikke kunne gentage dette trin, når du har fuldført konfigurationen, så du skal sørge for at vælge alt det, du vil overføre.
- Deaktiver iMessage på din gamle iPhone.
Hvis der tilsyneladende mangler nogle beskeder efter overførslen, kan det betyde, at du har en masse data, der skal behandles af systemet. Bare rolig. Du bør kunne se dem efter et stykke tid. Hvis de ikke vises, eller hvis du oplever fejl, behøver du ikke at blive nervøs. Din gamle iPhone indeholder stadig en kopi af dine data, hvis du har brug for at prøve igen.
Det var det. Det er helt ligetil. På få minutter kan du overføre alle dine beskeder – og de minder, de indeholder – fra en iPhone til din nye Android-telefon.
Overfør WhatsApp-chatsamtaler fra iPhone til Android
Når du kopierer beskeder til din nye Android-telefon, kan du samtidigt også overføre dine WhatsApp-chatsamtaler. Hvis du vælger at kopiere apps og data fra en iPhone til din Android under overførslen, vil WhatsApp være inkluderet. Det giver dig også mulighed for at overføre apps såsom Facebook Messenger, Snapchat og Discord.
Når du overfører WhatsApp fra iPhone til Android, omfatter det både individuelle chatsamtaler og gruppechatsamtaler såvel som din chathistorik. Android migrerer også dine kontooplysninger, dit profilbillede, dine medier og dine indstillinger. De eneste data, du ikke kan kopiere til din nye telefon, er beskeder vedrørende P2P-betalinger, opkaldshistorik og statusser.
Følg disse trin for at overføre din WhatsApp-chathistorik fra en iPhone til din nye Android-enhed.*
- Gå i gang med konfigurationsprocessen ved at vælge at kopiere apps og data.
- Forbind telefonerne med hinanden med et kabel, når du bliver bedt om det. Vælg Godkend, hvis der vises en advarsel på din iPhone.
- Log ind på din Google-konto på din Android.
- Vælg apps sammen med de andre data, du vil overføre, på kopieringsskærmen.
- Sørg for, at din iPhone er ulåst under overførselsprocessen.
- Når du bliver bedt om det, skal du bruge dit iPhone-kamera til at scanne QR-koden på din Android.
- Eksportér data til din Android i WhatsApp iOS.
- Afbryd forbindelsen mellem telefonerne, når overførslen er fuldført.
- Åbn WhatsApp på din Android-telefon, og log ind.
Følg disse trin, hvis du vil overføre WhatsApp fra en iPhone til en ny Samsung-telefon.*
- Åbn Samsung Smart Switch.
- Når QR-koden vises på din nye Samsung-telefon, skal du scanne den med dit iPhone-kamera.
- Tryk på Start på din iPhone, hvorefter processen fortsætter.
- Når konfigurationen er fuldført, skal du åbne WhatsApp på din nye Samsung Android og logge ind.
- Tryk på Importér, og vent på, at processen fuldføres.
Få flere muligheder med Google Beskeder
Nu hvor du har overført alle dine beskeder fra din iPhone til din nye Android, kan du fortsætte dine samtaler. Med Google Beskeder kan du holde kontakten og foretage dig mere sammen med de mennesker, der er vigtige for dig.
Sender du beskeder til en ven for at aftale at spise middag sammen? Smartsvar og smarte handlinger lever op til deres navne. Med Smartsvar kan du svare hurtigt med forhåndsskrevne svar som f.eks. "Ja" eller "Lyder godt" med et enkelt tryk. Med smarte handlinger kan du arrangere den perfekte aften i byen ved at dele din lokation, indsætte planer i din kalender og meget mere.
Google Beskeder udvikler nye måder at hjælpe dig til at få mere ud af dine samtaler. Magiske tekstforslag – en eksperimentel funktion for Google One-abonnenter med Pixel- eller Samsung-telefoner – bruger generativ AI til at hjælpe dig med at få din personlighed til at skinne bedre igennem i dine samtaler. Den kan foreslå længere og mere personlige svar baseret på samtalens kontekst og kan redigere det, du har skrevet, til en anden stil og tone, f.eks. Afslappet, Begejstret, Shakespeare og meget mere.
Boost dine samtaler med RCS-beskeder
Google Beskeder gør det nemmere at holde forbindelsen og interagere med Rich Communications Services (RCS). Google Beskeder leveres af RCS, den moderne branchestandard for beskeder, og gør det nemmere for dig at holde forbindelsen med dine Android-venner. Med Google Beskeder kan du desuden dele reaktioner med dine venner – uanset hvilken telefon de bruger.
Med Google Beskeder kan du
- Få effektiv beskyttelse med E2E-kryptering
- Dele billeder og videoer i høj kvalitet
- Se, hvornår andre taster i chatsamtalen
- Få kvitteringer for læsning
- Sende beskeder via Wi-Fi
Hold forbindelsen på tværs af Android-enheder
Med Google Beskeder kan du også fortsætte samtalen på tværs af understøttede Android-enheder. Du kan sende og modtage beskeder på din Android-telefon og -tablet, dit Android-ur og din Chromebook.* Du kan også bruger Beskeder på nettet til at chatte i browseren på din computer.
Beskyt dine samtaler
Alle dine RCS-beskedsamtaler er beskyttet med E2E-kryptering. Med spambeskyttelse i realtid hjælper Beskeder med at beskytte dine samtaler, så du kan fokusere på andre og bedre ting. Med Google Beskeder kan du trygt dele oplysninger med familien og tætte venner.
Skift til Android, og oplev fordelene ved Google Beskeder
Du behøver ikke at sige farvel til vigtige minder, når du siger goddag til Android. Vi har gjort det nemt at overføre sms-, mms- og iMessage-beskeder samt mediebeskeder, WhatsApp-chatsamtaler, kontakter og meget mere, og derfor er det også blevet nemmere at skifte fra en iPhone til en ny Android-telefon. Og når du oplever den forskel, du får med Google Beskeder, vil du være glad for, at du skiftede.
*I understøttede samtaler, når RCS-chatsamtaler er tilgængelige og slået til